Adgang til online makeup kursus

DKK250.00

Varekategori:

Beskrivelse

Mit online makeup kursus henvender sig til dig, der gerne vil lære at lægge en flot makeup uden for mange dikkedarer. Til dig som synes, at det er en jungle at hitte rundt i hvilken rækkefølge det skal lægges i, hvilke produkter du skal bruge, og som måske har svært ved at spejle dig i de mange unge piger med rynkefri hud, som er populære på YouTube og Instagram for tiden. Måske giver du op på øjenskygge lægning, inden du overhovedet er begyndt, og føler måske, at de garvede makeup artister taler et indforstået sprog om produkter og pensler. 

Jeg har bestræbt mig på, at lave et basis makeup kursus som er enkelt og fortalt og demonstreret i øjenhøjde. 14 små individuelle videoer du kan arbejde med i ro og  mag derhjemme. Du kan se videoerne efter hinanden, og derefter prøve det af selv. Eller du kan sætte dig klar med dine makeup produkter, se én video, og gøre det samtidigt med mig eller lige bagefter. Du kan sagtens ”nå det” du skal nemlig aktivt trykke Play for at sætte næste video og trin i gang. 

Når du har købt adgang til mit makeup kursus, kan du se det lige så mange gange, du vil, målet er, at du med tiden kan helt selv. Det koster 249,-

Jeg har sat shopping links ind under hver produkt, jeg bruger i videoerne.  Du kan lade dig inspirere og købe produktet, hvis det er noget for dig. Du kan også sagtens bruge dine egne produkter, som du har i forvejen.  Det er fuldstændig lige meget om øjenskyggen er lilla eller brun, princippet er nemlig det samme.

Hvis du vælger at sætte dig klar med egne produkter, skal du have fat i følgende produkter:

Fugtighedscreme
Foundation
Concealer
Kontourerings stick (kan undlades)
Pudder
Øjenskygge eller pen til øjenbrynene
Primer til øjenlågene
Øjenskygge, en farvet og en lys beige til at blende ud med
Eyeliner, klassisk farve brun eller sort
Mascara
Blush til kinderne.
Highlighter (kan undlades)
Læbestift
Fikserings spray og vatrondeller (førstnævnte kan undlades)
Pensler

 

Hvis du har problemer at se/finde videoerne efter køb, skal du gøre følgende:

1) Sørge for du er logget ind, hvis du har glemt dit login, kan koden gensendes. Du kan logge ind under “MAKEUP KURSUS” i menuen.

2) Gå i menuen MAKEUP KURSUS på forsiden af Oh Yes sitet.

3) Enten vælge ”SE VIDEOERNE HER” eller  ”ONLINE MAKEUP KURSUS” så ligger de under min introvideo, hvis du scroller ned.

 

Rigtig god fornøjelse! J

De kærligste hilsner

Karina.

Jeg håber, at du er klar til at lege, det pynter så gevaldigt og kan altid vaskes af igen!