Hvis du er passeret de 40, kan du højst sandsynligt godt se at huden på kæbeparti og hals ændrer sig, huden sidder (desværre!) ikke længere spændt ud som en Chesterfield sofa. Og som bekendt bliver den kun slappere, hudens struktur ændrer sig og tyngdekraften trækker det hele nedad. Halsen er i forvejen et udfordrende område, da den har et lavere fedtindhold og mindre blodgennemstrømning end ansigtet.
Vores generation skal ydermere forholde os til det nye begreb ”tech-neck” som handler om at vi bruger alt for meget tid på at kigge ned på enten mobiltelefoner eller tablets, så vi får endnu mere kalkunhals, slap hud og dobbelthager i en yngre alder end tidligere.
Skønhedsproducenterne er meget bevidst omkring alt dette, så der forskes på livet løs og i disse dage lander der et nyt produkt på hylderne fra IS Clinical som hedder NeckPerfect Complex som går målrettet efter linjer, creppet hud, opstramning og tilføre god fugt.
IS Clinical har lavet omfattende kliniske studier og ingredienslisten er også lang, men Gummi-akacia og Hydrolyseret Quinoa, er to forholdsvis nye ingredienser at bruge i hudpleje. Deres virkning er særdeles effektive, hvor akaciaen er en af de afgørende faktorer til at blødgøre og opstramme huden, mens quinoa’en ligeledes beskytter huden og er med til at holde huden pæn.
Her et par uger inde i min egen test af NeckPerfect syner min hud på halsen pænere og mere ensartet, et decideret løft kan jeg ikke se, men det kræver som bekendt altid længere anvendelse, i følge firmaet selv, 12 uger.
Et anden og mere drastisk mulighed er Ultherapy som er højenergi-ultralydsstråler som sendes direkte ned i hudens bindevæv for at få de kollagene fibre til at trække sig sammen.
NeckPerfect Complex koster 780 kr. For 50 ml og sælges kun hos profesionelle hudplejeklinikker.
No Comments