Den forlængende weekend er blev brugt på en venindetur til det svenske, nærmere betegnet Falkenberg Strandbad, to en halv time fra København. Midt på stranden ligger et charmerende hotel i hyggelig sommerhus/New England stil. Lyst og indbydende. Udsigten fra vores værelse var magisk, solen glimtende smukt på havet – og du kender sikkert den eufori der opstår når man ankommer et nyt sted og går helt i selvsving over hvor rigtigt det er.
Jeg tog da også mig selv, i at komme med veltilfredse brummelyde det meste af weekenden. Der er noget over at tage et par dages get-away, væk fra oprydning, madlavning og to-do lister, som det jo ofte ender med, når man ’bare er hjemme’. Jeg har febrilsk søgt min hjerne for et mindre fortærsket udtryk end ’balsam for sjælen”, for det er vitterlig hvad det er.
Vi var der 2 nætter og vejret var jo svindegodt, faktisk så godt at vi følte os som de mest uvorne frække piger, da vi sprang fra vores spa oplevelse den første formiddag, jeg var kommet til at booke en 2-timers spa oplevelse for os, som jeg ikke havde sat mig rigtig godt ind i, måske i kombination med lidt sprogbarriere, for den Ivory-pakke som vi var sat til, var noget helt andet end de vi havde regnet med. For det første var det et lille hold på 6 pers. Som startede med at vi sad på rad og række og fik et fodbad med gavnlige salte, udstyret med en lille træ-hammer som vi skulle slå på underbenene for at sætte blodcirkulationen i gang med mens den søde spa-pige kørte cirka 3 forskellige hold ind og ud af sauna, ned i varm/kolde bade, der måtte vi erkende at vi er for garvede spa-folk og tanken om 23 graders bragende sol udenfor og udsigten til at skulle skrubbe hinanden på ryggen med mudder ikke lige var sagen. Stik mig hellere en virkelig god massage og en ansigtsbehandling, så er jeg på toppen. Spa afdelingen på Falkenberg Strandbad spiller uden tvivl, den har både faciliteterne og behandlingerne der skal til, man skal bare booke rigtig hjemmefra (!!), for tider er svære at få på dagen.
Ellers stod den på gåture, let træning, meditation og venindesnak. Omgivelserne er super smukke, naturen er som bekendt lidt mere rustik end herhjemme og der var mange perfekte spots at sidde og forsvinde hen og bare være stille.
Jeg har egentlig ikke været på så mange af de danske spa hoteller, men de svenske kan uden tvivl noget helt specielt.
Kristina og jeg havde aftalt at vi skulle slappe heeeelt af og komme ned i gear. Det lykkedes også 100% – Heja Sverige!
No Comments