0 In Krop & Velvære

Armen for helvede altså…!

Jeg har lige været til lægen, har haft så ondt i foden ved storetåen de sidste 7-10 dage, så jeg småhalter når jeg går nu. Der er ikke ’sket’ noget, så jeg tænkte det nok bare ville gå i sig selv, men det er desværre kun blevet værre.

Jeg er fornylig begyndt på projekt sund livsstil og ny og slankere K, så jeg har været ude at løbe nogle gange, eller skal vi bare sige 3 gange og så kom det her – 3 fucking gange og så er jeg halt, det er jo tragikomisk!

Efter min læges vurdering kan det enten være et træthedsbrud eller urinsyregigt, så jeg fik taget blodprøve i dag og skal have foden røntgenfotograferet på mandag. Har lige Googlet det der urinsyregigt (pænt klamt navn i øvrigt) og det lyder sgu desværre som præcis det jeg har, for det kommer typisk i forbindelse med løb og sidder lige der hvor storetåen hæfter og gør mega ondt. Øv altså…. Tænker at det næsten er, som om universet udfordrer mig og gerne vil holde mig på den ’runde’ side i livet, dertil har jeg kun at sige; den laver du ikke med mig du! 😉 Så må jeg brænde kalorier på en anden måde, nogen gode idéer til hvad der så skal give mig sved på panden…?

– Og så må jeg i øvrigt pænt lade stilletterne stå i aften, når jeg skal til min venindes fødselsdag. Hurra for flade sutter eller sneaks på et af byens mest mondæne steder, Lou Lou – armen altså!

Ellers fejler humøret iøvrigt ikke noget, så stort knus og god weekend herfra 😀

unnamed

(her er jeg prustende dejset om i den fugtige skovbund i sidste uge)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply