0 In Oh yes!

Så var jeg pludselig lidt fucked i Århus!

bilen

I dag er jeg kørt til Århus, skal lave videoblog og tekster med n’age herovre i morgen, kørte i formiddags så jeg også kunne nå at hygge og tulle lidt rundt herovre, kan faktisk godt li’ at tage et lille roadtrip for mig selv, spise lakridser og synge (for højt) med til radioen. Da jeg ankom til hotellet går det op for at jeg har glemt min makeup OG min Iphone nu kun dur med høretelefoner, hvilket vil sige at lyden ikke funker  – flot, når nu jeg skal lave de små film med min telefon i morgen og kommer til at ligne en hængt kat au natural! Hvis du tænker jeg er uhyggelig forfængelig, så er det til dels rigtigt, jeg er i hvertfald af den overbevisning at efter de 30, skal der lidt mere end vaseline på læberne til. Og med hensyn til telefonen og teknikken hader jeg at fremstå utjekket i mit arbejde.

Så jeg gik ud og købte ny makeup, pissehamrende irriterende at bruge penge på, når nu jeg har MASSER af dyre lækre produkter derhjemme, det gik op for mig at jeg bruger et arsenal af børster, pensler og påførings svampe, det nægtede jeg dog at købe, så det blev creme skygge og MF (med fingrene). På den positive side har jeg nu et ’boyfriend-kit’ – og hvad er så det? Det er såmænd et ekstra SOS sæt der kan ligge hos den mand du kysser med, skulle man få den geniale idé at ringe til ham i brandert, er det som bekendt, en smule belastende at vaske aftenens makeup af med hans håndcreme fra Matas og gå rødmosset ud til brunch dagen efter 😉

makeup

The bare nessicities….

Nu er jeg tilbage på hyggelige Hotel Royal, som må have upgradet mig, har fået det største værelse med balkon og udsigt til Århus Domkirke og Store Torv, er pænt tilfreds med aftenens program som står på lækker mad, ligge i badekar og skrive lidt mere.

værelse

Værelse 206, lidt old-school, men møg hyggeligt og konge udsigt.

Ps. De forskellige piger der betjente mig var i øvrigt så søde, charmerende og hjælpsomme, sådan bemærkelsesværdig bedre end i København, hvor du ofte er til ulejlighed – Go Århus!

 

 

 

 

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply