Jeg har været smålun på hudplejemærket Clinique så længe jeg kan huske, både fordi, de dengang sarte lysegrønne krukker og flakoner var de første luksus produkter der prydede mit teenageværelse back-in-the-days, men også fordi jeg engang har arbejdet for brandet som nordisk pressechef, så jeg ved hvor mange års forskning og ekspertise der ligger bag hvert eneste hudplejeprodukt.
Seneste skud på stammen fra dem er serien Clinique Smart, som består af 5 produkter; dagcreme, natcreme, øjencreme, ansigtsolie og en serum, den sidstnævnte kom dog allerede i handlen sidste år.
Serien er udviklet i erkendelse af, at kvinder vil have produkter som virkelig kan ’multi-taske’, vi når ikke at påføre først en serum for pigmentering, så en for rynker og så fremdeles, vores produkter skal være super effektive og lette at gå til. Derfor har man forsket i, såkaldte smarte ingredienser som formår at spotte hvilke problemer den enkelte hud har og kun aktivere de ingredienser som behøves til den enkelte. Lyder det lidt som hokus pokus?? Det forstår jeg såmænd godt, men ikke desto mindre er både naturen og teknologien efterhånden smartere end hvad der umiddelbart lige er til at forstå (for mig ihvertfald). En anden cool ting er at, vi selvfølgelig selv kun har fokus på de problemer vi kan se i spejlet, men med Clinique Smart produkterne får du også hjælp med de problemer der ligger dybere i huden og ikke er synlige for det blotte øje. Og det er da ganske smart ikk..?!
Clinique Smart hjælper med at:
- Bekæmpe pigmentering
- Formindske linjer og rynker
- Opstramme huden
- Tilføre fugt og glød
Dagcremen indeholder også UVA/UVB solfiltre.
No Comments