Jeg elsker gaver! Jeg elsker at gi’ dem og jeg elsker at få dem. Der er stor glæde forbundet begge veje for mit vedkommende. Til gengæld ved jeg også, at jeg er svær at købe gaver til, min smag er meget specifik og hvis det er beklædning, er jeg er ikke standard størrelse.
Jeg har de sidste par måneder datet en meget dejlig mand, Bjørnen som jeg kalder ham. I går kom der, ud ad det blå, en sms ind fra ham; Hvad størrelse bruger du i undertøj?
… så kan jeg godt fortælle dig, der røg mange tanker i gennem mit hoved, shit- fuck – uh nej, lyve kontra være ærlig…, slå det hen med; du honey, never mind jeg er svær at købe undertøj til, noget med foroven og forneden og du ved… mens tankerne fløj igennem hovedet på mig, med diverse ’kløgtige’ svar, kom ny sms: Str. 40?
Noooooo, somebody shoot me!!
Jeg har egentlig altid været cool og afslappet i min krop med mænd/kærester, jeg ved at de nok ikke tror der befinder sig en str. 36 inde bagved tøjet og de (forhåbentlig) synes lige præcis ’version mig’ er sagen. Og hvis man går rundt (eller ligger) og er presset eller hæmmet, får man hverken god samvær eller sex . Og det vil jeg ha. Men det er alligevel grænseoverskridende for mig at s k r i v e sort på hvidt til ny mand – som oveni købet så tror jeg er en str. 40 (?!?!!)
Nå, men dyb vejrtrækning og følgende svar: Nej, større…. (efterfulgt af et teeny-helvede af Emojis inkl. abe der holder sig for øjnene, den der pressede med tænderne m.fl.) Jeg er 85D i bh og 42-44 i trusser. Bum!
Svaret lød: Perfekt, så er der value for money. Du er dejlig.
I går aftes fik jeg så fin gave, de smukkeste sorte blonder, som passede helt PERFEKT!
Note to self: stop hysteriet. Note til dig: gør det samme… <3
No Comments