Mange kvinder glemmer at pleje og gøre noget ud af deres øjenbryn – og det er sådan en skam. Det ser så pisse godt ud med et par velplejede markerede bryn, makeuppen kommer bedre til sin ret – og ansigtet ser ydermere flottere ud, helt UDEN makeup også. Om sommeren, når jeg har fået lidt kulør i kinderne, kan jeg komme langt med et par nyfarvede bryn og mascara.
Der er masser af muligheder til brynene, lige fra serums (til at øge hårvæksten), makeup til de permanente løsninger. Personligt er jeg ikke til den permanente tatoverede udgave, det bliver hurtigt meeeeeget markant og ser unaturligt ud, så enten farver jeg dem eller tegner dem op med makeup.
Nilens Jord har nogle gode produkter til brynene, du kan både få en blyant hvor du tegner brynet op i den ønskede form og fylder hullerne forsigtigt ud. Gør det med let hånd så blyanten ikke afgiver alt for meget farve. Alternativt er brow powder som er en brun mat øjenskygge som er let at påføre. Start indefra ved næseryggen og arbejd ud til siden af øjet hvor brynet er tyndest. Det er vigtigt at du har en god lille pensel når du gør det, for er penslen for stor/tyk bliver det hverken pænt eller naturligt.
Hvis du har overplukket eller ikke har styr på formen, kan jeg anbefale dig at få hjælp af en professionel først, dem der har fuldstændig styr på tråd, pincet og pleje. BrowWow er virkelig dygtige.
Både Brow liner og Brow powder fra Nilens Jord kommer i 2 farver, medium brown og dark brown.
Brow Fix er en transparent øjenbrynsgelé som fikserer og holder formen.
Prøv dig frem og se, hvad der fungerer bedst for dig. Det ser flot ud, løfter og rammer ansigtet ind!
No Comments