Fornylig gik der godt og grundig ged i en konkurrence jeg afholdt herinde, præmien var et lækkert Christina Jewelry armbånd, der var god deltagelse og vinderen blev trukket 7 dage senere nemlig den 7. September. Jeg havde dog lavet den store (og dumme!) fejl ikke at skrive hvilken dato konkurrencen sluttede. Det gør jeg så ikke igen. For weekenden efter fik indlægget så ligesom sit eget liv, og det væltede ind med søde kommentarer fra kvinder landet over, som går og drømmer om lige præcis det armbånd – og konkurrencen var jo slut allerede (!!) GISP. Den kan jeg ikke have på samvittigheden, så jeg har stablet et par gode ekstra-præmier på benene, synes jeg selv.
Christina Jewelry har været søde at give mig 2 fine læderarmbånd, som de har lavet i forbindelse med brystkræftkampagnen ’Støt Brysterne’, sorte læderarmbånd med marguerite blomst på i hhv. guld og sølv. Ydermere får de to heldige læsere også et kropsplejesæt fra et af mine yndlingsmærker Vichy iform af Ideal Body Creme og Ideal Body Guldolie.
Vinderne er fundet og jeg ønsker stort tillykke til:
Rikke Bisgaard Sørensen
Niels Juhler (til hans kæreste)
Send mig en mail med jeres adresse på: [email protected], så skal jeg se til at præmierne bliver sendt direkte til jer 🙂
Beklager rodet, den laver jeg ikke to gange, det er sikkert! Ig for en god ordens skyld er konkurrencen slut nu, haha.
Knus Karina.
No Comments