0 In Mit liv i fotos

Det perfekte weekend get-away sted

 

y10

Jeg har noget med Sverige. Eller måske nærmere noget med svenskere. Jeg er sådan lidt draget af dem faktisk. For eksempel blev alle mine veninder i ’gamle dage’ totalt forelsket i enhver århusiansk Thomas Helmig-look-alike med et demobånd i baglommen, som sagde at noget var ”noller”, så skulle der derimod bare, en medium lækker svensker som sagde ’tjenare’ til mig, så var jeg solgt!! Heeeey, jeg ved det – smag og behag 😉

Fascinationen af svensk var faktisk så betydelig, at jeg stort set taler det flydende i dag, hvis man lige giver mig en dag eller to til at komme ind i rytmen igen. Med risiko for blær, kan min dialekt være så god at det rent faktisk kunne være problem at komme ind på det dengang mondæne Spy Bar i Stockholm i 00’erne med en kæk svensk hilsen, hvis jeg derimod gik op til dørmændene på klingende rigsdansk og sagde “Hej, vi er fra København” fik piben en helt anden lyd , og vi kom fluks ind.

Men indlægget skal ikke handle om night-clubbing men derimod et fantastisk skønt og afslappende spa hotel som jeg besøgte i weekenden, Ystad Spahotel. Jeg har ikke for vane at blogge om hoteller eller rejser som sådan, men det her sted fortjener omtale, for det er længe siden jeg har hygget mig så godt og kommet ned i gear med bravour som der. Det hele spiller derovre, der er tænkt over den hyggelige indretning i bedste New England-stil med mørkt træ, store bløde sofaer, stribede tapeter, bøger, flettede kurvemøbler, blomster og stearinlys. Overalt er detaljerne på YSB gennemtænkte, man føler sig virkelig godt tilpas og velkommen. Stedet har god service og bærer præg af, at de ikke hviler på laurbærerne, men er i konstant udvikling.

y6

y4

Jeg elskede f.eks. der overalt var små oaser hvor vi kunne hænge ud og nyde lidt tosomhed, jeg gider ikke sidde i jacuzzien hvis den er propfyldt med andre mennesker, men der var heldigvis masser af hyggelige steder at være uforstyrret, på trods af at der faktisk var rigtig mange gæster derovre i denne weekend. Det kom lidt bag på mig her i september måned, ikke at forveksle med at jeg synes det var irriterende, for det kan sgu også være lidt kedeligt at ankomme til et tomt spøgelses-hotel, hvor man nærmest føler man skal hviske og liste rundt. Der var tværtimod gang i den og masser at foretage sig. Der var jazz i restauranten begge aftener og sportsbegivenhed Ystad Extreme, en udendørs forhindringsbane på og ved siden af stranden ved hotellet, som var sjovt og hyggeligt at se på.

y3

y2

y5

Stedet har rigtig meget at byde på for alle sanser, naturen er flot, værelserne der har havudsigt er top hyggelige og lækre, maden er god.

y1

y11

y12

Min weekend stod ganske enkelt på hygge af den bedste slags, med gåture, solskin, middage og god vin, massage, spabade, sightseeing i området, kys (det er min pæne måde at skrive masser af sex på) he he, grin og dejligste sommerfugle i maven.

y15

Jeg har været på 3 spahoteller i Sverige igennem årerne, men må sige at Ystad Saltsjöbad ligger absolut øverst på listen, der er simpelthen væsentlig hyggeligere og lækrere end de andre steder jeg har besøgt.

y13

y14

Hvis man trænger til et break fra vante omgivelser og skal forkæle sig selv og en anden, så er stedet virkelig et besøg værd. Det eneste der ærgrede os, var at det var for koldt til at hoppe i poolen og havet (til vores smag ihvertfald), det betyder at vi helt sikkert skal tilbage igen når det kan lade sig gøre. Heja Ystad! <3

y8

Du kan læse mere om Ystad Saltsjöbad her.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply