Så blev det søndag. Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig romantisk weekendtur i Sverige. Jeg er træt, både fysisk i min krop pga. for lidt søvn, men også emotionelt, overvældet af indtryk og sindsstemninger. De fleste gode, heldigvis. Men det har været lidt af en ’emotional rollercoaster’ for at være ærlig. Min ledsager var en mand, den havde du luret efter første sætning, I know… 😉
Han er dejlig, meget dejlig faktisk. Men åh, hvor jeg synes det er hårdt at involvere sig igen, lære et nyt menneske at kende, investere sig selv – tør jeg, kan jeg overhovedet finde ud af det?! For jeg har datet rigtig meget, troet den har været der, nope slet ikke. Videre, jeg vil jo gerne. Men orker jeg det? Lyder jeg skizo…? Det er jeg nok desværre lidt.
Jeg har jo gået rundt og bildt mig selv ind, at jeg var åben og klar og generelt super imødekommende overfor folk på min vej, det er jeg helt sikkert også et langt stykke hen af vejen, men lige når det kommer til det allerinderste og et kærlighedsforhold, at turde at give sig 110% hen til et andet menneske og stole på der bliver taget godt hånd om det. Av av av, den er sværere end jeg troede… for jeg har bygget mur, en høj én af slagsen. Det går først op for mig nu.
Jeg kan heldigvis let skrive om det her på bloggen, for vi talte meget om det i Ystad, han og jeg. Han er nemlig så befriende ærlig og let at tale med, han er stærk som en bjørn og så blød og empatisk samtidigt. Det er fantastisk, og skræmmende at savne, når bare man lukker øjnene for at sove lidt. Min rationale leger med mig, forsøger at overbevise mig at der nok også er det og det galt. For helvede Karina altså…
Vi tager babysteps og holder hinanden i hånden har vi aftalt, der ligger nogle bump på vejen foran os og dem skal løse så godt som muligt. Lige nu er jeg overtræt, heldigvis efter et par dage smækfyldt med alt det gode, som sådan en weekend skal indholde.
Billedet er taget udenfor Ystad Saltsjöbad hvor vi har været, der kommer et seperat indlæg om det sted, for hold nu kaje det kan noget specielt!
Og lige til noget helt andet; Det er nu lige gået op for mig til min store skræk at min Christina Jewelry konkurrence, har haft sit eget liv siden i fredags. Lad mig forklare, jeg lagde den op den 1. September og trak vinderen (Mette) den 7. September, mener der var 29 kvinder der deltog og nu her efterfølgende er det væltet ind med flere deltagere, og den er nu oppe på 197 (!!!) og konkurrencen er slut allerede. Gips, det er noget rod!
Jeg har nemlig begået den store fejl at jeg IKKE fik skrevet dato i indlægget, for hvornår den sluttede. Torskedumt, jeg ved det!! Så hvis du er én af dem der har deltaget de sidste par dage og subscribet på min blog qua konkurrencen, så vid at jeg arbejder på at løse det eller i det mindste finde verdens bedste trøstepræmie. Fejlen er min, jeg er stadigvæk rimelig ny i blogger-feltet og jeg beklager mange gange, jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at komme op med en god løsning/præmie til endnu en heldig sød læser 🙂
Så du hører mere fra mig inden næste uge er omme, dvs. senest fredag den 18. September.
Søndags-krammer K.
No Comments