Skat, jeg synes bare du er meget smukkere uden makeup… øhm, hvabehar?
Den har jeg hørt et par gange og ligeledes har mine veninder. Det er her jeg bliver forvirret, for den aften han faldt for mig havde jeg mørke smokey eyes og pisse pæne pink-nude læber, og nu synes han bare jeg er bedst helt au natural efter et års forhold? Nu skal jeg lige understrege, at jeg sagtens kan forstå og ved, at mange mænd ikke tænder på en kæmpe farvelade makeup på en kvinde, så han er i tvivl om det i virkeligheden er en drag-queen han har scoret sig.
Det er ikke det, vi er ude i her, men hånden på hjertet, jeg bliver altså ret meget pænere af mascara, lipgloss og lidt kulør i kinderne, hvem gør ikke det. Og vi gør det jo også for os selv. Jeg tror, det i ovenstående eksempel handler om ”så nu er vi to et par”. ”Så kan du godt lige lægge dig under radaren for andre mænd, så ved jeg hvor jeg har dig og det føles meget rart og trygt for mig.” Groft generaliseret, den er jeg med på. Du må i øvrigt også gerne liiige skrue lidt ned for alle dine meninger, når vi går ud sammen og blende pænt ind i forsamlingen. Jamen, det er jo slet ikke sådan jeg er… han faldt jo for mig pga. mine meninger, væremåde og høje latter?!
Når jeg går ud bliver jeg ofte lagt an på af gifte mænd, de synes jeg er noget så interessant og sjov og tænker, at jeg sikkert bare er sådan en frækkert af en moderne kvinde, som drømmer om en lang række one-night stands med lige præcis sådan én som dem. Så kan de gå glade hjem til deres nydelige perlekæde af en kone og kede sig gudsjammerligt igen. Men det har jeg ikke lyst til. Faktisk har jeg flere gange oplevet, at disse gifte mænd bliver direkte forurettede af mit ellers høflige nej tak. Meget mærkeligt i min optik.
Da jeg var yngre havde jeg et begreb, jeg kaldte ”Asger Aamund-cool”. Det er sådan en rigtig mand, der hviler i sig selv og rummer andre mennesker og ikke mindst sin kvinde. Når Suzanne Bjerrehuus skriver en bog om alle de fantastiske mænd hun har knaldet i sit liv, eller fniser ”Gud, sådan har jeg aldrig fået den før” og i det hele taget har en mening om alt og ingenting, så er det ok for Asger, virker det som om. Og det bliver han ikke mindre mand af. Nu har jeg selvfølgelig intet indgående kendskab til deres ægteskab, men sådan virker det udadtil. – Og det er da pisse sexet!!
Min eksmand vidste for eksempel, at jeg var festryger, da vi mødtes. Det var så fint, lige indtil vi blev gift og skulle til pæne middage med bankfolkene, så var det så PINLIGT at jeg røg, også selvom det var udenfor. Hans kone skulle jo være sådan en ordentlig pæn én, som reflekterede hans kloge valg her i livet. Nu vil jeg på ingen måde shame min eks, han er rigtig sød og allervigtigst en god far for vores søn. Men shit, hvor vi diskuterede det, og jeg følte at det var sådan en umyndiggørelse af mig som voksent individ.
Jeg har også oplevet, at mænd synes, at nogle kvinder er ”for meget”. Hvad handler det om?
Det var vist nok Michelle Hviid der engang skrev: Hvis du synes, andre mennesker er for meget, er du måske selv for lidt? Den er spot-on for mig. Vi kan vist ikke undgå at blive provokeret af hinanden fra tid til anden, understreget af de sociale medier, men vi har heldigvis valg, til og fra.
Ofte er det lettest at rette ind i et forhold, så bliver der ikke ballade. Men mister vi så ikke også os selv? Kan det være én af grundene til, at nogen vågner op en dag og synes det hele er så kedeligt og ved nøjagtig, hvad den anden vil sige? Eller får lyst til at have sex med kollegaen. Hvad hvis strømlinet og alt det der retten ind er med til at gøre det for forudsigeligt?
Hvad mener du? Jeg er oprigtigt nysgerrig…
Det går selvfølgelig begge veje, for vi kvinder prøver uden tvivl også at ændre vores mænd. Jeg vil selv øve mig i at elske og favne lige præcis det skøre og anderledes ved en mand fremover.
No Comments