Comments In Skønhed

Gevaldig negle pynt

Det der med at få en manicure eller anvende kunstige negle er der såmænd ikke meget nyt i, den er jeg helt med på. Men engang i mellem har jeg altså fået pillet og dimset så meget ved mine negle, at de er helt pinlige at vise frem og eftersom familiens kvinder desværre har ret kraftige hænder, måtte jeg fornylig gøre noget ved dem. Først fik jeg tipper på med ”indbygget” fransk manicure, det ser altid frisk og lækkert ud efter min mening. Gangen efter legede vi med at finde den perfekte blege beige-pinke nuance som jeg endte med at blive helt vild med, det var en blanding af 2 gelé lakker, lagt ovenpå en for kraftig lyserød som blev for grisebasse-agtig og jeg fortrød, derfor kan den blive svær at ramme helt præcis igen. Men efter ca. 6 uger med kunstige negle kan jeg blive noget så træt af dem og så skal de bare af, indenunder er min egne negle så i mellemtiden vokset ud – smart smart og jeg har dem nu i den fine klassiske ”rouge noir” mørke farve. Min dygtige negledame har kreeret en helt ny mandelform på mine egne negle som jeg er meget glad for, både fordi den er feminin men allermest fordi den forlænger mine fingre noget så klædeligt, ved sgu ikke hvorfor jeg i ALLE år altid har filet dem sådan lige over, ikke helt firkantet, men tæt på. Så selv en lettere garvet skønheds-dulle her kan altså blive lullet ind i vanens magt 😀

Hvilken form og farver foretrækker du for tiden?

Jeg får ordnet mine negle hos NailOffice i Hellerup.

 

negle

You Might Also Like