Sommeren har været så dejlig og hyggelig, bare ikke for mit hår – sol og saltvand har afbleget det fuldstændigt og allermest lignede det en tør og udpint høstak i spidserne og med mørkt og småfedtet udseende i bunden pga. varmen og den høje luftfugtighed. Ikke ligefrem mit drømmelook!
Jeg fik da også en ”reprimande” af min ellers meget søde frisør som sagde jeg simpelthen måtte passe på mit hår nu, købe hårkure og dagligt bruge ”leave-in conditioner” så jeg kunne få fugt og glans tilbage i håret.
Okay så, noteret. Endnu en ting at bekymre sig om i 40’erne hvor alting bare buler ud og synker ned.
Nu har jeg så kastet mig frådende over hårprodukter fra I.C.O.N. Care-serien, som er designet til at genopbygge og pleje ødelagt hår med vitaminer og anti-age ingredienser.
Her 14 dage efter er jeg fuldstændig lykkelig overrasket, mit hår ser (allerede) pænt, sundt og velplejet ud. Det troede jeg ganske enkelt ikke var muligt.
Jeg skifter lidt mellem 2 forskellige shampoo’er, en balsam og hårkur efter behov og afslutter med Replenishing Spray, som gør mit hår let at rede ud, plejer og bliver i når jeg tørrer håret.
Så med risiko for at lyde som en frelst tosse, kan jeg anbefale serien med pil op, hvis du som jeg, har tørt livløst og smadret hår (efter kemisk afblegning) kan I.C.O.N. her være sagen, de her produkter holder rent faktisk hvad de lover, hurra.
Jeg bruger disse 5 produkter, sammensat efter mit hårs specifikke behov:
Energy Detoxifying Shampoo (150,-)
Fully Antioxidant Shampoo (150,-)
Free Moisturizing Conditioner (170,-)
Transformational Infusion Hydrating Remedy (260,-)
Cure Replenishing Spray (190,-)
Alle produkterne er fremstillet uden parabener, sulfater og parfumer. Kan købes hos frisører landet over.
Læs eventuelt mere om I.C.O.N her
No Comments