0 In Mode

Om mode, miniburgere og hobitter – Sille Henning’s modeuge!

Jeg har talt med Sille Henning som er stylist og strategisk brand konsulent om den netop overståede modeuge ‘Copenhagen Fashion Week’ som viste Spring/Summer 2015

Hvilke overskrift vil du sætte på den netop afsluttede modeuge i København?

Fan-fucking-tastic!

Kollektionsmæssigt var det en af de bedste modeuger længe, det er som om, at flere brands har fundet vej gennem krisen, og har genfundet sit dna undervejs, så det var nogle stilsikre kollektioner, der meget tydeligt bar præg af hvad det enkelte brand står for – og det er dejligt at se, at flere brands tør være tro mod sig selv og skille sig ud fra mængden.

 Hvordan forløber din modeuge?

Hektisk – jeg er en del af at lille team der er bag Dansk Daily – modeugens officielle avis, der udkommer hver dag. Vi skal nå at se alle shows under modeugen, og skyndes os at skrive anmeldelser af hvert enkelt show direkte bagefter, så der er drøn på, men det er kun få dage det drejer sig om, og jeg elsker det.

Hvor mange shows og events var du til?

22 – så det var bestemt ikke kedeligt, men specielt onsdag hvor næsten alle de store mærker holdt show, føltes det lidt som om jeg rendte rundt som en hovedløs høne, frokost/aftensmad blev det først tid til efter By Malene Birger showet kl. 22 – men der serverede de til gengæld også helt perfekte mini burgers og fritter!

Hvilket gjorde størst indtryk og hvorfor?

Ganni showet, var nok noget af det mest gennemførte show vi længe har set. Det blev holdt på Simons Spies’ gamle Hotel Mercur ved Vesterport, hvor der ligger en tennisbane, hvor de kørte total hvid Wimbledon stil. Da vi ankom blev vi seated af piger i korte hvide kjoler og hvide gummisko, der stod (meget pæne) mænd i korte hvide shorts og t-shirts og serverede drinks i hvide krus, der var vand i store is spande og på stolene lå der en hvid pose med popcorn og med hvide Ganni svedarm- og pandebånd. Ret cool! Samtidig var deres kollektion også blevet lidt renere i udtrykket, mere sporty og mindre boheme, hvilket klædte dem rigtig godt.

Kollektionsmæssigt var jeg også meget begejstret for Baum und Pferdgarten der havde lavet en kollektion hvor Børge Mogensen møder et sporty japansk geisha look – det lyder måske lidt forvirrende, men designerne bag er mestre i at kombinere print, så det ser über cool ud, og det gjorde de også denne sæson, og så var der generelt rigtig mange gode styles i kollektionen, der også ville fungere til hverdag med en hvid t-shirt, hvis det er det man foretrækker.

Hvilke 3 tendenser du vil fremhæve fra næste sæson?

Farven blå var gennemgående på de fleste show og i mange forskellige nuancer, fra støvet dueblå til  kobolt blå og marinablå. Derudover var der (igen) og rigtig mange sporty referencer i de forskellige kollektioner.  Der var også flere designere der var inspireret af japan – med obi-wraps og kimonoer flere steder.

Hvad kommer man IKKE til at se dig i, moderne eller ej?

Nu er jeg jo ikke så høj, så selvom jeg synes at sæsonens bukser med meget vidde i benene er super cool, kan jeg simpelthen ikke bære det uden at jeg kommer til at ligne en lille hobbit.

Har du et skønhedsprodukt som redder dig sådan en uge på farten?

Amazing Space’s ’Beauty Sleep Mask’ reder mig gang på gang, normalt bruger jeg den to gange om ugen, men i perioder hvor jeg har virkelig travlt, ikke får sovet nok og drukket nok vand i løbet af dagen, bruger jeg den hver nat – for at få en hud der ser frisk og sund ud om morgenen. Derudover har jeg altid min concealer  fra Elizabeth Arden og YSL mascara i tasken til de ekstra lange dage.

Se videoklip fra ugens shows og interviews med designerne her

Dias1

 

 

 

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply