Lige en anbefaling her på sommerferie falderebet: I går købte jeg en ny foundation (makeup creme) da jeg har lidt mere farve end normalt og gerne vil have en foundation med på ferie som kan matche årstidens sommerkulør, så jeg ikke bliver helt bleg i pæren og gylden på kroppen.
Nærmest ved et tilfælde købte jeg Loréal Paris Lumi Magique i den mørkeste farve W6 og tænkte det var fint ikke at bruge en formue da jeg sikkert kun skal bruge den i kort tid. I dag prøver jeg den så, og jeg skal da lige love for jeg blev positiv overrasket, den er mega flot! Let at fordele, god nuance af gylden uden at blive hverken for lyserød eller gul til min hudtone. Perfekt dækkeevne til min 41-årige hud hvor BB og CC cremer bare ikke dækker nok. Men bestemt heller ikke for dækkende og ”maske-agtig”. Den gør bare huden ensartet, flot og lækker på den helt rigtige måde – den skal jeg helt sikkert også have i almindelig model vinterbleg.
Jeg købte den hos Matas og den koster 149,95,-
No Comments