Da jeg var teenager gloede jeg nogen gange helt umotiveret på tyske Tv-serier (mærkeligt, eftersom jeg ikke forstår et ord tysk) det jeg husker bedst fra dem var karakterenes enormt hvide tænder, næsten samtlige skuespillere havde bare KRIDHVIDE tænder, det synes jeg var både bizart og fascinerende samtidigt. Derfor har jeg lige siden omtalt begrebet med blegning som ”tysker-hvide tænder” og i dag prøvede jeg det så selv, jeg havde ikke decideret mørkegule eller misfarvede tænder, men med årene er de blevet gulere og mindre spændende at se på. For et par år siden testede jeg SmileEffect, som jeg synes var rigtig fint… i sådan cirka 3 dage, så var resultatet nemlig pist væk igen, ret skuffende. Så det der med hurtigere og billigere end vanlig blegning giver jeg altså ikke en skid for.
Så jeg gik til tandlægen for at få en professionel og (rigtig) effektiv behandling. Mine tænder havde 3 forskellige nuancer og fortænderne var egentlig ok pæne og lyse nok, men mine hjørnetænder meget gule.
Blegning med Zoom går ud på at man fjerner det organiske væv i emaljen ved hjælp af carbamidperoxid eller hydrogenperoxid. Emaljen i sig selv er gennemsigtig og det organiske væv der er mellem emaljeprismerne kan være misfarvet. Pladsen mellem prismerne bliver efter blegningen erstattet med vand.
Behandlingen starter med at tandlægen lægger en beskyttende gel på tandkødet, som får en lys af en slags og bliver til en gummi konsistens, så det kan fjernes i et enkelt snuptag bagefter. Herefter pensles der en gel på tænderne og der kommes en lampe med blåligt lys på så blegningsprocessen startes, det gentages 3 gange a’ 15 minutter. I alt tog besøget halvanden time fra jeg kom til jeg gik. Jeg skal de næste 48 timer holde mig fra kulørt mad og drikke som rødvin, kaffe, rødbeder, cola osv. så anbefalingen lød på madvarer som ris, pasta, hvidt brød og kylling – ikke ligefrem sundhedsapostles diæt – men der findes heldigvis andre ”blege” mad løsninger.
Jeg er virkelig glad for resultatet, jeg har rimelig meget kulør for tiden pga. ferie i Frankrig og den solrige sommer, så tænderne lyser nærmest helt op lige nu, hvilket jeg egentlig synes ser ret fedt ud (sig det ikke til nogen, for så er jeg bare såååå kikset!) 🙂
Det kostede 3000 kr. og behandlingen fås forskellige steder landet over, jeg fik det gjort hos Tandlæge Bloch i Dr. Tværgade.
No Comments