0 In Skønhed

Vild med duft – mød den skønne Mette Lehmann!

Q & A med Mette Lehmann – en ægte parfume passionista

Mette Lehmann, 46 år

Art Director og aktuel i livsstilsprogrammet ”Hvem bor hvor?” på TV2

Udover det maler Mette billeder, og er i gang med at ta’ en uddannelse som personlig træner.

Hvad betyder dufte for dig?

For mig er dufte ligesom et fotoalbum eller en scrapbog. Jeg bruger bestemte dufte til at huske tilbage til specielle episoder i mit liv.  I begyndelsen opstod det spontant, men nu kan jeg faktisk godt ”planlægge min duft-historie”. Sker der noget nyt eller stort i mit liv, går jeg simpelthen ud og finder en ny duft.

Hvornår startede din parfume fascination?

Meeeget tidligt. Havde jo ingen penge som teenager.. Min mor havde én parfume – det var vist også det mest almindelige. Men min bedste ven Stig’s mor, havde et hav af dufte. Så når hun fik en ny, fik jeg lov at arve resterne af de gamle. Følte mig som den heldigste. Da jeg selv begyndte at tjene penge, synes jeg faktisk også at det var sjovere at købe en ny duft, end nyt tøj. Dufte er så personlige, eksklusive og så får man helt sit eget udtryk, når den kommer i forbindelse med ens hud.

Hvad er det der gør parfumer så spændende?

Jeg tror vi alle drømmer om at finde lige præcis dén duft, som ingen andre har – og som måske kan blive ens signatur. Jagten stopper jo aldrig. Jeg rejser en del, og kommer som regel hjem med parfumer man ikke finder andre steder. Det har så ændret sig en del nu – da man faktisk kan købe det meste på nettet. Jeg henter også ofte inspiration i parfumers lækre emballagedesign, ifbm mit job.

Hvilke duftnoter bliver du oftest tiltrukket af?

Jeg må nok sige at jeg er lidt at en heavy dame. Jo mere boudoir , pudder og tyngde jo bedre.
Men det har også ændret sig med årene. I mange år hang jeg utrættelig fast i Thierry Mugler’s ”Angel”. Folk fald jo nærmest om som fluer, når jeg skred ind af døren på jobbet om morgenen. I dag er jeg mest til varmt og krydret om vinteren, og lettere grønlig/citrus-agtig når det er varmt.

Blander du nogensinde dine dufte (på huden)?

Ja, i den grad! Specielt mine Jo Malone parfumer. De er konstrueret til at blande, og man kan trække en yndlingsduft i en varm udgave, eller gøre den friskere alt efter hvad man blander med. Jeg synes faktisk ikke at Jo Malones dufte er specielt spændende alene, men når man mixer dem med andre (også andre mærker) sker der noget. Ind imellem bruger jeg også en duft som en slags ”underduft” f.eks Molecules eller Kiehls varme ”Original Musk”. Jeg sprøjter nærmest en sky i luften ”som jeg går ind i” og så en anden parfume ovenpå.

Hvor mange parfumer har du cirka?

Ca. 50 stk – give and take 🙂

Er der et specielt system på dine parfumehylder?

Som det fremgår at mine billeder, køber jeg mine parfumer i ”Serier”. Jeg forelsker mig som regel i én, så en mere.. og en til sq! Sådan er det, hvis jeg falder for en bestem stil, er der som regel flere fra samme hus jeg tænder på.

Hvilken duft er din all-time favorit?

Med mit ”forbrug” har der været mange favoritter gennem tiderne. Her er et lille udvalg:
Jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde vil undvære Chanels ”Mademoiselle”. Det er virkelig en fantastisk duft, men der er også fantastisk mange andre der render rundt med den.

Derfor er jeg også meget begejstret for deres ”Exclusifs de Chanel kollektion” Dem finder man ikke så mange steder, og priserne driver også de mest svagelige på flugt 😉 Mine favoritter er ”Gardenia” og  ”Coromantle” læs mere her Chanel

En anden favorit  er Annick Goutal. Madonna gjorde hendes duft ”Eau d’Hadrian” verdensberømt. Hun havde 25 berømte dufte bag sig ved sin død i 1999, og i dag er det hendes datter Camille der fortsætter. Og hvis jeg skal være ærlig kan jeg faktisk bedst lide Camilles dufte.

Nogen gange er grønt bedst – mine sommerfavoritter kommer fra Hermes. ”Un jardin sur le Nil” og ”Un jardin Sur le Toit”. Så fine og friske. Dem bliver man aldrig træt af!

En anden af de helt store er Diptique’s figenduft ”Philosykos”. Nøj, hvor har jeg købt mange af dem gennem årene.  De har ændret emballagedesignet – kan nu bedst li’ det gamle.

Jeg må altså også fremhæve Sisley’s ”Eau de Soir”. Elegant, klassiker når man trænger til at gi’ den ”en ordentlig én i dame-afdelingen”.

Og så er der hele den fine, store familie fra NY-based ”Bond no. 9” møgdyre og pivlækre, og der kommer hele tiden nye lækre sager til. Meget dygtigt komponerede dufte. Bond

Hvilken bruger du for tiden?

Jeg er super-imponeret over den engelske parfumeur James Heeley, som bla. læste philosofi og æstetik inden han møde Annick Goutal, og blev inspireret til at starte selv.
Jeg er specielt begejstret for hans duft ”Hippie Rose” Læs mere her: James Heeley

Skal det være tungt – og det skal det jo nogen gange – skal de være en af mine nyerhvervelser fra den lille Parisiske, enfant terrible ”Etat Libre d’Orange”.  De har motto’et ”Parfumen er død – længe leve Parfumen” Og jeg skal sandelig også love for, at de har kastet hele konceptet med parfume op i luften: ”Fat Electrician”, ”Baby, I don’t swallow” og ”Vrae Blonde” (Ægte Blondine) er bare nogle af navnene der har givet den klassiske parfumeverden, kaffen galt i halsen. Jeg har en hel lille kuffert med sære duftprøver – og har så kastet mig over to! Læs mere her: Etatlibredorange

Er der en sjov/skæv/anderledes duft du vil anbefale mine læsere?

Har lige fået den mest unikke og MEGET specielle duft i gave: ”Blood Concept.” Min røde version er en ”special edition” og har noget næsten hindbær-agtigt over sig! Vild på ”Commes de Garçon-måden” Læs mere her: Bloodconcept

”Tokyo Milk” er små fine flakoner med tegninger. Man kan ind imellem støde ind i dem herhjemme, til overpris. Men jeg har mine fra USA hvor man kan erhverve sig én for ca. 150 kr. Det er ”en taskeparfume” dels fordi den er så let og fin at den hurtigt forsvinder, men præcis så lille at den er perfekt at ha’ med sig. Læs mere her: Tokyo Milk

mette selfie Annick Goutal kopi Bond no. 9 kopi Etat Libre d'Orange kopi Jo Malone kopi Tokyo Milk kopi

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply