2 In Makeup

Makeup galore!

Jeg blev nærmest kastet ud i makeuppens muligheder i midten af 80’erne, dengang var jeg kun 13 år og var begyndt som model med rystende knæ og en kontrakt hos daværende Copenhagen Models. Dengang skulle vi selv lægge makeup på de fleste jobs, Makeup-artister hørte til sjældenhederne. Husker stadig hvordan jeg sank en gang eller to, da jeg blev præsenteret for 3 forskellige makeup looks til Alt for Damernes skønheds sider i starten af min karriere. Dem skulle jeg selv lave! Gisp. Den mandlige fotograf måtte hjælpe mig med at blende øjenskyggefarverne sammen, det anede jeg ikke man skulle. Resultat blev ok, men vist ikke mere end det.

Sidenhen blev jeg super glad for at lægge makeup, hurtig til det og sådan rimelig eksperimenterende med farver og looks. Hjalp mine veninder og ”malede” løs. Senere blev jeg nordisk pressechef på M.A.C og så gik det amok i lilla, grøn, guld, orange, falske øjenvipper og metallic til den helt store guldmedalje.

Jeg kan stadig godt li’ at give den gas med makeup engang i mellem, men mest med brune, grå, sorte farver på øjnene osv. Til daglig har jeg fokus på at skifte og ændre lidt fra tid til anden, det er ikke noget mere røvsygt end kvinder der går med den samme blå øjenskygge i 20 år. Så den ene dag stærke mørke øjne, så på med et par røde læber med enkle øjne, friske koral kinder osv. Jeg skimter altid til modeugernes makeup tendenser, afkoder lynhurtigt hvilke ting jeg kan blive inspireret af og implementere til mit 40-årige fjæs og sorterer hårdt fra i det som allermest klæder en 20-årig.

Derfor er mit nye samarbejde med MAKIASH også som hånd i handske! Et nyt svensk makeup brand som er udviklet af tidligere modeller – i samarbejde med tidens modellers behov og erfaringer, tilsat kyndig hånd fra en kvinde der har produceret makeup til en håndfuld internationale firmaer. Makeup i flotte og anvendelige farver, som fremhæver vores fortrin. Kvaliteten er virkelig god, produceret i Frankrig og Tyskland. Parabenefrit. Enkelt og overskueligt udvalg.

”Tested on models, not on animals” er deres tagline, som heller ikke er til at stå for.

I dag har jeg valgt et meget enkelt og naturligt hverdags look, alle produkter fra Makiash:

Satin Cream Eyeshadow i Oyster

Mascara Volume & Length

Eyebrow Pen i Mocca Brown

Blush i Bright Coral

Lipgloss i Sparkling Pink

Blush brush # 11

Large Eyeshadow brush # 7

Min makeup pung er fra Maria La Rosa hos Leah Maria

Makeuppen kan kun købes online på www.makiash.com og hvis du bruger koden: Kp86qN3kaD får du 20% på alle produkter!

Er du god til at prøve lidt forskellige stilarter af makeup-mæssigt?

make1 makiash produktskud make2 makiash neutrals

 

 

 

 

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Karina
    marts 10, 2014 at 4:21 pm

    Lækkert Salli – keep me posted! 🙂

  • Reply
    Salli
    marts 9, 2014 at 7:58 pm

    Det ser super lækkert ud 🙂 har været inde og solde og glæder mig vildt til at modtage sagerne !

  • Leave a Reply