0 In Skønhed

Hun er sådan en total botox-type!

Jeg har de sidste 4-5 år lavet PR for n’age som er en klinik som specialiserer sig i hudforyngelse og rynkereduktion. De laver bla. Restylane, Botox, laserbehandlinger, Thermage og Liposonix.

Jeg mødte Ida Bille Brahe som er direktør (og sygeplejerske) et par gange til nogle sociale arrangementer og kom til at tale om PR og om det kunne være noget for mig… Først tænkte jeg; man kan sgu da ikke promovere botox, det er da for bizart?!?! Jeg kendte ikke noget til området, havde aldrig prøvet det og havde lige som mange andre alverdens fordomme om at man sikkert ville se vildt unaturlig ud og komme til at ligne Michael Jackson, hende der katte-kvinden fra USA og en masse andre skræmme eksempler. Så jeg spurgte Ida om jeg måtte tænke lidt over det, komme og gå på klinikken en uges tid, overvære nogle konsultationer, behandlinger og mærke efter om jeg troede jeg kunne hjælpe dem og stå inde for området, ganske enkelt.

Jeg oplevede at kunderne var ganske almindelige kvinder, som hverken var mega selvoptaget, go go danserinder eller andet (ja, tak til mine fordomme der!) men kvinder (og mænd) som gerne ville bevare deres pæne friske udseende, nogle af dem følte deres ydre ikke længere matchede det indre.

Jeg lagde mærke til at personalet ikke påduttede kunderne noget, tværtimod faktisk, ofte sagde de, det behøver du slet ikke. Nu sidder du måske og tænker; Ja ja Karina, den er god med dig og alle dine rosenrøde ord, du er deres PR for christ sake! Men det her er min blog (og kun min) og det er vigtigt for mig at være ærlig og oprigtig.

Næste fase, der blev jeg vildt fascineret af at se behandlingerne blive udført, se sygeplejerskerne arbejde roligt og sikkert, nogen gange skulpturerede de nærmest ansigtet, ved at give en smule fylde her og en dråbe der. Meget spændende at iagttage og kunderne fik rigtig flotte og naturlige resultater. Her taler jeg om Restylane, en filler som man injicerer lige under rynken med en tynd nål og fylder rynken/linjen ud, der tager ganske kort tid, afhængig af området selvfølgelig og resultatet ses med det samme, genialos!

Restylane er i øvrigt en gelé som består af 98% vand og 2% hyaluronsyre, et sukkerstof som vi har i huden i forvejen, dvs. huden genkender det. Det skal lige understreges at man ikke, kommer til at se ud som dengang man gik med studenterhue, der er ingen magisk tryllestav involveret, men med Restylane kan man ligesom viske de hårde og dybe linjer ud, så ansigtet bliver glattere og friskere.

Kommer man så ikke til at se mærkelig og ”lavet” ud?

Min påstand er, at hvis man går hos en god behandler skal man ikke kunne se at man er blevet behandlet!

Det skal gerne være sådan at ens venner og kollegaer siger, hvad sker der med dig? Du ser så frisk og glad ud – har du fået nyt hår? Man skal ikke være helt stram i kajen og have kæmpe fiske mund, not nice at all!

Ida fra n’age har fortalt mig at der er stor forskel på skønhedsidealerne de forskellige steder i verden, i Sydeuropa for eksempel er det status symbol at få den type behandlinger, man må GERNE kunne se det og de er vilde med meget store læber osv. I Skandinavien er tendensen helt klart at resultatet skal være naturligt.

På en ferie fornylig læste jeg en artikel i engelske GRAZIA med overskriften ”Is this what 40 looks like?” Her var billeder af 21 kvinder heriblandt Kate Moss, Penélope Cruz, Heidi Klum, Eva Mendes, Jemima Khan, Tyra Banks, Hilary Swank m.fl. – skønne flotte voksne kvinder som bare ”holder sig godt” – eller gør de? Mit bud (og Grazias) er at disse kvinder ikke alle sammen bare er afsindig heldige fra naturens side, som bare vågner op med dugfriske kvinder og et pivfrisk udseende hver morgen, de får lidt hjælp her og der – og hvad så?! For som journalisten skriver jeg ser så meget godt udført håndværk, så godt at man aldrig ville tænke over det eller tro personen havde fået noget lavet.Til gengæld ser jeg også meget elendigt udført arbejde, at jeg har stor respekt for hvilken stol jeg ville sætte mig i!

Og det synes jeg er meget interessant…og det handler ikke om at jeg nu synes jeg alle skal få fjernet vores rynker, og man ikke må ligne den alder man er, som i overhovedet ikke,  men jeg synes vi skal droppe alle vores fordomme og negative tanker om emnet. Nogle rynker gør smukke, vidner om et liv med masser af følelser og oplevelser, andre rynker gør bare at man ser træt og sur ud!

Jeg skal ikke være dommer over nogen og jeg synes heller ikke andre skal være det over mig og mine valg.

Jeg har selv fået Restylane behandlinger, det vil jeg gerne skrive mere om senere, hvis I synes det er spændende og interessant at høre om?

Læs evt. mere på n’age 

Grazia1 Grazia2 photolibrary_rf_photo_of_mirror_reflection_of_woman_getting_boto

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply